Sommerfest 2021 på Lindenborg

Sommerfest 2021 på Lindenborg

Forestil dig
En uge med godt fællesskab, solskin, kaffe i forteltet, badeture i Roskilde Fjord, god lovsang, inspirerende undervisning, nye og gamle venskaber, gode samtaler – og Guds nærvær.

Festen
Vores tema er Festen. Et billede på det, Jesus taler om, når han taler om Guds rige. Vi længes alle i denne tid efter fest, farver og fællesskab. Det kan lade sig gøre på et stævne i mindre skala, end vi er vant til.

Hvem og hvor mange
Max. antal deltagere er 500. I første omgang bliver det for personer, der bor på Sjælland og Bornholm. Efter 18. april vil vi lukke op for andre.

Program
Vi satser på et godt program fremfor meget program:
• Undervisning om formiddagen og møder om aftenen.
• Forskellige tilbud for unge og voksne om eftermiddagen.
• Tilbud for børn i forskellige aldre, for teenagere og et særligt miljø for unge voksne (18+)

Pris og tilmelding
Vær rar og tilmeld dig så hurtigt som muligt. Det er afgørende for, at vi kan gennemføre stævnet. Det er jo ikke nok, at vi synes, det hér er en rigtig god ide. Vi lover, at du naturligvis får alle penge tilbage i tilfælde af aflysning.

Vi begynder lørdag
d. 24 juli (NB.: ikke søndag) og slutter torsdag d. 29. omkring frokost. Se priser på tilmeldingssiden – der er rabat ved tilmelding inden den 1. maj.

Sted
Lindenborg Efterskole, lige ud imod Roskilde Fjord.

VI HÅBER SÅDAN, AT DU VIL VÆRE MED TIL FESTEN!
Kærlig hilsen kirker fra Baptistkirken og Missionsforbundet på Sjælland og Bornholm

Tilmelding: