Indlæg fra november 2024
1. søndag i advent, 1. december kl. 10.30
Gudstjeneste med medvirken af Nina Luna og Liberty Gospel. Ole Lundegaard prædiker og der er nadver. Ved gudstjenesten indsamler vi en gave til Bibelselskabet.
Fællesspisning om onsdagen
På onsdag d. 4. december har vi fællesspisning i caféen fra kl. 17.30 – for sidste gang i år. Tilmelding skal ske på opslag i kirken eller på opslaget på Facebook senest kl. 22 søndagen inden.
Onsdag med Indhold: “Onsdagsgudstjeneste – med bøn om heling”
Onsdag d. 27. november kl. 18.30: Det er en forholdsvis kort gudstjeneste, der giver mulighed for stilhed og eftertanke, og hvor alle tilbydes forbøn og en håndspålæggelse. Gudstjenesten følger den liturgi, man bruger i klosterfællesskabet på øen Iona i det vestlige Skotland.
Søndag d. 24. november fra kl. 10.30: Gudstjeneste, menighedsmøde – og ekstraordinært menighedsmøde
Efter gudstjenesten d. 24. november kl. 10.30, hvor Ole Lundegaard prædiker og K-klassen medvirker, har vi menighedsmøde. Vi skal tale om menighedens løbende sager, men også sætte tid af til drøftelse af den fremtidige præstesituation. Mødet begynder ca. kl. 12.15, eller så snart vi er færdige med at spise frokost, der består af en buffet, hvor vi alle bidrager med en ret mad.
Spejdergudstjeneste søndag d. 17. november kl. 10.30
I weekenden d. 16.-17. november holder spejderne “Mærkedøgn” (i 44). Det afsluttes med en gudstjeneste, som er tilrettelagt sammen med spejderne, og hvor Ole Lundegaard prædiker.
Onsdag med Indhold d. 13. november: “Genstart”
Baptistkirken er midt i en alvorlig samtale om kirkesamfundets fremtid. Der er er lagt op til en række tiltag, der skal involvere så mange som muligt i drøftelserne, som umiddelbart skal munde ud i afholdelsen af en synode i pinsen 2025. Men processen begynder med samtaler i menighederne. Hvilke værdier er vigtige for os, hvilke opgaver og tjenester mener vi, at BiD skal understøtte, varetage eller inspirere til? Kom og vær med i samtalen. Der er udkommet et materiale til…
Gudstjeneste søndag d. 10. november kl. 10.30
Steffen Højris er mødeleder, Bente Højris Pedersen er prædikant – og der er BØRNEKIRKE!
SeniorKAPOW d. 4. november kl. 12.00 – “Når lyden er god …”
Når de fineste toner skal analyseres eller når lydoptagelser skal filtreres, så er det en opgave, som Eddy Bøgh Brixen næsten altid kan løse i hans daglige erhvervsopgave. Kom og hør, hvordan Eddy arbejder og hvordan han bliver udfordret. Eddy er også en velkendt lægprædikant i Korskirken og lægger også blæserinstrument-lyd til menighedens store anledninger. Husk tilmelding senest torsdag d. 31. oktober på listen i kirken eller på facebookopslaget.