Multishow med Leonard Cohen-sange

Multishow med Leonard Cohen-sange

I forbindelse med Herlev Festuge arrangerer vi tirsdag d. 26. august kl. 19.30 et multishow i Korskirken med Straylight Band, der præsenterer en lang række af Leonard Cohens sange. Showet indeholder både sange, fortællinger og filmklip.

Leonard Cohen (1934-2016) var canadisk forfatter, digter, sangskriver og sanger. Kendt for sange om tro og tvivl, magt og kærlighed. Hans drivkraft var længslen efter Gud og længslens efter kærlighed. Det brudte menneske har fjernet sig fra kærligheden og kæmper for at finde tilbage. Leonard Cohen deler hudløst ærligt sine erfaringer fra sin kamp for at finde tilbage til troen og til kærligheden.

Straylight.band består af fire musikere og sangere: Jan Kaas Henriksen, Kurt Reinhardt Pedersen, Kaare Lassen og Jesper Mølgaard. Desuden medvirker fortælleren Jan Kornholt og tekniker Jan Bergl. Straylight.band har en fælles baggrund i Amager Gospelkor og har optrådt sammen siden 2013.

Entré: 75 kr. , som inkluderer drikke og snacks (billet købes ved døren)

Læs også på Herlev Festuges hjemmeside