Gudstjeneste (Side 2)
Julesøndag, gudstjeneste kl. 10.30
Julesøndag er den sidste gudstjeneste i året, og det er Ole Lundegaard, der prædiker.
Juleaftensgudstjeneste kl. 15.00
Den 24. december kl. 15.00 har vi juleaftensgudstjeneste, hvor Ole Lundegaard prædiker – dukken Nicolaj medvirker – og vi indsamler en kollekt, som går til genopbygningen af nedbrændte sovesale på pigeskolen i Musema.
Gudstjeneste d. 21. december kl. 10.30 – 4. søndag i advent
Det er Eddy Bøgh Brixen, der prædiker, Anders Brixen Bojesen leder gudstjenesten og Rune Funch samt Vokalgruppen medvirker.
Vi synger julen ind – søndag d. 14. december kl. 10.30
Det er 3. søndag i advent, og Ole Lundegaard m.fl. medvirker.
Gudstjeneste og BØRNEKIRKE d. 7. dec. kl. 10.30 – 2. søndag i advent
Prædikant ved gudstjenesten, som ledes af Ole Lundegaard, er stud. theol. Louise Jul Jackson. BØRNEKIRKEN holder juleafslutning.
Cafégudstjeneste søndag d. 30. november kl. 10.30 – 1. søndag i advent
Kom og vær med til en cafégudstjeneste, der indeholder sang, bøn, samtale – og kaffe og morgenbrød. Det er også 1. søndag i advent, og første lys i adventskransen skal tændes (billede af adventskransen kommer senere).
Spejdergudstjeneste søndag d. 23. november kl. 10.30
Det er spejderne, der står for gudstjenesten på søndag. Der er også uddeling af bibler til de 12-årige. Kom og vær med!
Gudstjeneste, børnekirke og menighedsmøde søndag d. 16. november
Kom og vær med! Vi begynder med gudstjeneste kl. 10.30, hvor Ole Lundegaard prædiker, og der er BØRNEKIRKE. Efter frokost (vi tager hver især en ret med til en fælles buffet) holder vi menighedsmøde (kl. 12.15-14.00).
Gudstjeneste søndag d. 9. november kl. 10.30
Det er John Kristensen, som vil prædike over beretningen fra Johannesevangeliet kap. 4, hvor en kongelig embedsmand kommer til Jesus for at bede om hjælp, fordi hans søn ligger syg. Jesus siger til ham, at hans søn vil blive rask, og embedsmanden tager Jesus på ordet. Han blev et eksempel på tro.
Onsdag med Indhold d. 5. november kl. 18.30: “Aftengudstjeneste med mulighed for forbøn”
Vi vender igen tilbage med en aftengudstjeneste med tid til ro og refleksion, og hvor der er mulighed for at få forbøn.
Søndag d. 2. november kl. 10.30: Alle Helgensgudstjeneste med nadver og mindestund
Ole Lundegaard prædiker og Vokalgruppen medvirker. Vi indsamler en kollekt til Nye Trosfællesskaber.
Søndag d. 26. oktober kl. 10.30: Gudstjeneste, offerdag, børnekirke og slut på sommertid
Det er Ole Lundegaard, der prædiker og der er BØRNEKIRKE. Ved gudstjenesten indsamler vi en en ekstra gave til menighedens økonomi. Læs om mulighederne for at deltage i indsamlingen i fredagens nyhedsbrev. På forhånd en stor tak for alle bidrag! HUSK også, at vi natten til søndag går tilbage til normaltid (stil urene en time tilbage!).
Sang- og musikgudstjeneste søndag d. 19. oktober kl. 10.30
Liberty Gospel, Rune Funch og Ole Lundegaard medvirker.
Gudstjeneste søndag d. 12. oktober kl. 10.30
På søndag (første søndag i efterårsferien) er det Lotte Holm Boeriis, der står for gudstjenesten.
Søndag d. 28. september kl. 10.30 – Familie- og høstgudstjeneste
Alle familier med børn opfordres til at tage en madpakke med, så vi kan spise sammen efter gudstjenesten, og herefter skal vi lave æblemost af alle de medbragte æbler (og gerne anden frugt også). Udover at smage på den dejlige most vil vi lave så meget, at der er til at bruge som nadvervin i den kommende tid. Vokalgruppen medvirker ved gudstjenesten.
Cafégudstjeneste på søndag d. 21. september kl. 10.30
Kom og vær med til en cafégudstjeneste, der indeholder sang, bøn, samtale – og kaffe og morgenbrød.
Gudstjeneste søndag d. 14. september kl. 10.30
Denne søndag har Kirsten Bøgsted ansvar for gudstjenesten og vil prædike over teksten fra Lukas kap. 10, lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner. Der er også BØRNEKIRKE denne søndag.
Nadvergudstjeneste søndag d. 7. september kl. 10.30
Det er Ole Lundegaard, der prædiker og vi indsamler en kollekt til Dansk Missionsråd.
Gudstjeneste søndag d. 31. august kl. 10.30
Vi får denne søndag besøg af Bente Højris Pedersen, som skal prædike for os over Jesu lille lignelse om en farisæer og en tolder, der begge var taget til Templet for at bede. Hvis du vil læse lignelsen på forhånd, findes den i Lukasevangeliet kap. 18 vers 9-14.
SKOLESTARTS-GUDSTJENESTE på søndag d. 24. aug. kl. 10.30
Vi skal markere, at vi begynder et nyt skoleår. Det kan både være spændende og liiiidt nervepirrende at skulle i gang med noget nyt. Alt det skal vi snakke om ved gudstjenesten, hvor vi også skal synge og have nogle sjove konkurrencer og høre en historie … for gad vide …. var der mon også nogen i Bibelen, der syntes det kunne være lidt nervepirrende at skulle i gang med noget nyt? Forresten – du må gerne tage din skoletaske…
Gudstjeneste søndag d. 10. august kl. 10.30
Efter gudstjenesten, hvor Ole Lundegaard prædiker, vil Torben Lund præsentere sin nye bog “Mere end en kirke”, som handler om Korskirkens historie fra perioden 1959-1985. Det er en spændende og flot bog, og den kan købes for 200 kr. Har du ikke fået bestilt bogen på forhånd, er der stadig mulighed for, at du kan købe et eksemplar.
Gudstjeneste søndag d. 27. juli kl. 10.30
Vi samles til den sidste af de fælles københavnske gudstjenester i denne sommer, og det er Ole Lundegaard, der prædiker. Billedet af Ole har vi hentet fra det seneste nummer af Baptist.dk (fotograf: Peter Toldam).
Gudstjeneste søndag d. 20. juli kl. 10.30
Så er vi tilbage i Korskirken. I morgen er den fælleskirkelige gudstjeneste lagt i hænderne på Ann-Britt og Evan Klarholt.
Sommerens gudstjenester
Som vanligt er der gudstjeneste i de københavnske menigheder på skift i sommer-månederne:Søndag d. 29. juni kl. 11.00: Fælles københavnsk gudstjeneste i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, 2300 København SSøndag d. 6. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke, Odinsvej 1, 2800 LyngbySøndag d. 13. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Vanløse Frikirke, Jernbane Allé 29, 2720 VanløseSøndag d. 20. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i KorskirkenSøndag d. 27. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Korskirken
Gudstjeneste søndag d. 22. juni kl. 10.30
Gudstjenesten denne søndag er noget særligt, da den er lagt i hænderne på Rune Funch og Vokalgruppen. En gudstjeneste med megen dejlig musik og sang.