Det sker ... (Side 7)

Det sker ... (Side 7)

Husk “Himmelske Dage” i Roskilde

Årets store økumeniske kirkebegivenhed nærmer sig! Himmelske Dage (tidligere Danske Kirkedage) finder sted i Roskilde i Kr. Himmelfartsferien. I fire dage (26. – 29. maj) er der fuldt op med spændende samtaler, workshops, foredrag, koncerter, andagter, musik og gudstjenester, og det hele foregår i Roskilde i området omkring Domkirken. Det koster 395 kr. for billet til alle dagene, men man kan også købe billet til en enkelt dag for 195 kr. Du kan læse mere om Himmelske dage her.

Gospelkoncert i aften kl. 19

Ved gudstjenesten i Korskirken d. 1. maj havde vi fornøjelsen at lytte til dette kor, der øver i Korskirkens lokaler hver torsdag formiddag. Nu indbyder de til koncert d. 23. maj kl. 19. Kom og få en glad aften. Billetter koster 50 kr. og købes ved døren.

Pilgrimsvandring 2. pinsedag

Igen i år arrangerer vi en pilgrimsvandring 2. pinsedag, d. 6. juni. Turen foregår i den skønne nordsjællandske natur med stop bl.a. ved Esrum kloster. Turen er 9 km lang og med adskillige stop undervejs. Planlæg at være med og få en dejlig og meningsfuld dag i naturen med andre medvandrere. Tilmelding til Ole Lundegaard (olundegaard@gmail.com) senest d. 1. juni 2022. Du kan læse mere om vandringen her.

“Onsdag med indhold”: Grøn kirke

Onsdag d. 18. maj kl. 18.30 har vi forårets sidste “onsdag med indhold”: Grøn kirke – kan man tale om grøn teologi og hører det hjemme i kirken? I kirken er vi sammen om evangeliet. Er der i denne formulering plads til snak om klimaforandringer og miljøkrise? Kan og skal kirkens prædiken, salmer og liturgi give sprog til en dybere forståelse af klimaforandringer og miljøkriser? Eller bevæger vi os så ind på en politisk arena med risiko for at blive…

“Onsdag med indhold”: Gudstjeneste med bøn om heling

På onsdag d. 4. maj kl. 18.30 inviterer vi til denne særlige gudstjenestetype, der er liturgisk anlagt med læsninger, sang og bøn, og hvor det er muligt at blive bedt for og velsignet. Se folderen med omtaler af forårets “Onsdag med indhold” her, eller tag en folder i kirkens forhal.

Hvordan er det at være vokset op med en iPad i hånden?

Onsdag d. 20. april – Spændende foredrag med Søren ØstergaardEfter fællesspisningen (kl. 17.30) er der Onsdag med Indhold, denne gang med et foredrag af Søren Østergaard, som skal hjælpe os til at forstå ”Generation Alpha”. Til Generation Alpha hører børn født efter 2007. De har fået en iPad i hånden, før de kunne tale, og skærmene – i mange forskellige udgaver – er altid ved eller i hånden. Men hvad betyder de ændrede vilkår i forhold til f.eks. deres evne…

Quiz Night

Musemaudvalget afholder d. 22. april kl. 19.30 en Quiz Night i Korskirken. Aldersgruppe er fpr de ca. 25-50 årige. Formålet er dels at lave et overskud, som skal gå til Musemaprojektet, og dels at oplyse om projektet – og at hygge os i kirken. Seneste tilmeldingsfrist er d. 18. april. Se indbydelsen her.

Agapemåltid, skærtorsdag kl. 18.00

Sædvanen tro indbyder vi igen til agapemåltid skærtorsdag. Under måltidet mediterer vi over Jesus’ sidste måltid med sine disciple aftenen forud for hans arrestation og korsfæstelse. Vi gør det som så ofte før – vi medbringer alle en ret mad (svarende til det antal man repræsenterer) til en fælles buffet.

Påskesøndagsgudstjeneste

Påskedag d. 17. april kl. 10.30Kom og vær med til at fejre livet ved påskesøndag-gudstjenesten. Ole Lundegaard prædiker og vi fejrer nadver.

Familiegudstjeneste

Søndag d. 10. april begynder påsken. Vi går ind i påskeugen ved at fejre familiegudstjeneste Palmesøndag kl. 10.30. Bodil Højbak Møller og Amalie Herløv Jørgensen tilrettelægger gudstjenesten, der er for både børn og voksne. 

“Onsdag med indhold”: Vi synger gamle og nye sange fra Højskolesangbogen

I 2021 udkom den seneste udgave af Højskolesangbogen. De fleste af de gode gamle sange er med endnu, men der er også kommet en lang række nye spændende sange med. Efter fællesspisningen på onsdag d. 6. april, skal vi synge fra Højskolesangbogen, og du kan være med til at bestemme, hvilke sange, vi skal synge. Vi har fået et sæt af de nye sangbøger, som vi tager i brug denne aften.

“Onsdag med indhold”: Hvem er Gud?

Onsdag d. 23. marts kl. 18.30. Vi har alle et billede af den Gud, vi tror på. Men hvordan dannes vores gudsbilleder egentlig? Og hvad med Bibelen? Er der det samme gudsbillede i Det Gamle som i Det Nye Testamente? Hvilken betydning har vores gudsbillede for vores måde at leve troen ud på? Ole Lundegaard introducerer os til temaet.

Bagagerumssalg og loppemarked

Husk at bestille din stadeplads til bagagerumssalget lørdag d. 21. maj på p-pladsen foran kirken. Send dit navn og telefonnummer til korskirkensloppemarked@gmail.com. Læs mere om priser m.m. i flyeren. Der er samtidig loppemarked på pladsen bag kirken kl. 10 – 15. Kom og køb det du lige står og mangler!

Onsdag med indhold: Børn og sociale medier m. Mie Oehlenschläger

Onsdag d. 23. februar kl. 18.45 har vi en helt særlig aften med Mie Oehlenschläger, ekstern lektor i sociale medier. Aftenen er tilrettelagt i samarbejde med spejderkredsen og børnekirken, og henvender sig særligt til forældre og andre, som har indflydelse på – og interesse i, hvordan børn og unge bruger de sociale medier og hvad de bliver udsat for.  Tryk på dette link – så ser du en “plakat” for aftenen. Sociale mediers skyggesiderDanske børn er mere online på sociale medier, chatapps…

Familiegudstjeneste på søndag kl. 10.30

På søndag d. 23. januar 2022 er der familiegudstjeneste, som Katrine og Anders Brixen Bojesen og Eddy Bøgh Brixen står for. Vi opfordrer stadig til, at vi bærer mundbind, når vi kommer til kirken og når vi går rundt før og efter gudstjenesten, men kan tage det af, når vi sidder ned. Vi anmoder om, at vi alle husker de almindelige forholdsregler vedr. afstand og hygiejne.

Online Juleaftensgudstjeneste

Se juleaftensgudstjenesten hjemmefra fra kl. 15:30Den 24. december kan du se fra gudstjenesten i Korskirken på YouTube på https://youtu.be/u4ZFUP4FMhU Mange har ønsket at deltage i den mere familievenlige julegudstjeneste kl. 13:30, og andre er tryggest ved at se den online hjemmefra. Begge dele er nu muligt. Der ændres ikke på gudstjenesten i Korskirken kl. 15:00. Også her vil der være noget for børnene.

Høst- og familiegudstjeneste

På søndag holder vi dette års høstgudstjeneste som en familiegudstjeneste. Kom og vær med til en festlig gudstjeneste for hele familien. Bring gerne frugt, grønt m.m. med i kirke på søndag – til pynt og til auktion På søndag vil vi pynte kirken med de ting, I tager med – frugt, grønt, syltetøj, brød mm. og efter gudstjenesten, under kaffen, håber vi, at vi må have lov at bortauktionere de medbragte ting. Sådan har vi gjort i nogle år nu…

Familiegudstjeneste d. 22. august – ”Skolestart”

På søndag har vi efterårets første familiegudstjeneste. Nogle børn er begyndt i 0. klasse, andre er rykket en klasse op, nogle er måske begyndt på gymnasiet, og andre på en uddannelse eller et nyt arbejde. Vi skyder alt det nye i gang med en glad gudstjeneste. 

Gudstjeneste – og fødselsdagsfrokost på søndag!

I juli har vi haft fælles københavnske gudstjenester, men på søndag d. 1. august er vi igen alene hjemme. Bodil Højbak Møller prædiker ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten inviterer Karen-Margrethe Larsen sin familie og os alle til sin 70 års fødselsdag, som bliver fejret med frokost i kirkens café. Tusind tak, til Karen-Margrethe for invitationen! Vi glæder os til at være med til at fejre dig!

Gudstjenesterne i juli måned

Søndag d. 4. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke, Odinsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.Søndag d. 11. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Korskirken. Ole Lundegaard.Søndag d. 18. juli kl. 11.00: Fælles københavnsk gudstjeneste i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, 2300 København S.  Søndag d. 25. juli: Ingen gudstjeneste i Korskirken. Vi henviser til Sommerfesten på Lindenborg, hvor formiddagsprogrammet begynder kl. 10.00.

Gudstjenesterne i resten af juni måned

Søndag d. 20. juni kl. 10.30 er der gudstjeneste, hvor Bodil Højbak Møller. Søndag d. 27. juni kl. 10.30 er det Kirsten Bøgsted og Lotte Holm Boeriis, der står for gudstjenesten.