Gudstjeneste

Gudstjeneste

Korskirken ønsker alle en god påske!

Skærtorsdag, d. 17. april kl. 18.00 Liturgisk påskemåltid. Vi medbringer alle en ret mad til en fælles buffet og under måltidet fejrer vi nogle af de elementer, der også var med i Jesu fejring af påskemåltidet med sine disciple. En anderledes og berigende fejring. Påskedag, d. 20. april kl. 10.30 Festgudstjeneste med dåb og nadver. Bodil Højbak Møller prædiker og forretter dåben, og Ole Lundegaard leder gudstjenesten.  (OBS Onsdag i påskeugen er der ingen fællesspisning)

Familiegudstjeneste søndag d. 13. april kl. 10.30

Det er Palmesøndag. Vi fejrer indtoget i Jerusalem. Jesus bliver hyldet. Kapper og grene bredes ud og der viftes med palmegrene. Hvorfor? Fordi profeten havde sagt: “Se din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl”. I disse tider har vi det også med at hylde personer og budskaber. Hvem er det vi hylder, hvem er det, vi baner vejen for? Vi vil hente vejledning i Palmesøndags budskab.

Cafégudstjeneste søndag d. 30. marts kl. 10.30 og skift til sommertid

Både i januar og februar har vi haft Cafégudstjeneste og nu prøver vi for tredje gang. Kom og vær med til en gudstjeneste, der indeholder sang, bøn, samtale – og kaffe og morgenbrød. Temaet er troens betydning og facetter i vores liv. OG HUSK, at vi skifter til sommertid denne søndag! Urene skal stilles en time frem.

Søndag d. 23. marts – Gudstjeneste, fællesspisning og menighedens årsmøde

Vi begynder med gudstjeneste som sædvanligt kl. 10.30, hvor Vokalgruppen medvirker. Herefter spiser vi sammen efter den model, der er blevet vores foretrukne: Vi medbringer alle en ret mad til en fælles buffet. Menighedsrådet sørger for brød og smør. Herefter følger årsmødet. Vi håber, at vi kan samles mange til denne vigtige del af menighedens liv. 

Fastelavn søndag d. 2. marts

Søndag d. 2. marts er det fastelavn, og spejderne arrangerer familiegudstjenesten kl. 10.30. Bagefter (kl. ca. 11.30) går vi udenfor og slår katten af tønden. Det er spejderne og KBU (Korskirkens Børn og Unge), som står for det. Kom gerne udklædt!

Askeonsdagsgudstjeneste

Onsdag d. 5. marts kl. 18.30 – umiddelbart efter fællesspisningen – holder vi askeonsdagsgudstjeneste. Vi fejrer begyndelsen til fastetiden med en gudstjeneste, hvor der er fokus på vores menneskelige skrøbelighed, vores forgængelighed – og forfængelighed. 

Cafégudstjeneste søndag d. 23. februar kl. 10.30

Denne søndag er ansvaret lagt i hænderne på netværksgruppen ”På Sporet”, og temaet bliver ud fra det tværkirkelige projekt ”Lad os tale om tro”. Der bliver serveret kaffe/te og dejligt morgenbrød. Efter Cafégudstjenesten vil menighedsrådet give en status på, hvor langt vi er med hensyn til kaldelse af ny præst.

Gudstjeneste d. 16. februar kl. 10.30

Gudstjenesten er lagt i hænderne på Kirsten Bøgsted og Lotte Holm Boeriis. Søndagens tekst er fra Matthæusevangeliet kap. 20 v. 1-16, om arbejdsgiveren, der giver alle sine medarbejdere samme løn uanset, hvor lang eller kort deres arbejdsdag har været. Er det rimeligt? Måske ikke, men det er i hvert fald guddommeligt.

Gudstjeneste søndag d. 9. februar kl. 10.30

Det er Ole Lundegaard, der prædiker om Jesus, der tager Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg, hvor de pludselig ser ham i forklaret lys og alt var herligt (Matthæusevangeliet kap. 17 v.1-8). Da de gik ned fra bjerget var det med Guds stemme klingende i deres ører: ”Det er min elskede søn. Hør ham!”Hvad betød det for dem, og hvad betyder det for os?Gudstjenesten ledes af Jakob Herløv Jørgensen.

Søndag d. 2. februar kl. 10.30 – Nadvergudstjeneste og Børnekirke

Ole Jørgensen prædiker over beretningen i Matthæusevangeliet kap. 8 vers 23-27, om Jesus, der stiller stormen på Genesaret sø. Disciplene er grebet af frygt på grund af al den uro, der er omkring dem. Ligner det noget vi kender nu …. uro omkring os!? Hvordan håndterer vi det, når vi rammes af frygt for det, der sker omkring os? I Børnekirken er der vinter-sjov!

Julens anledninger i Korskirken

24. december kl. 15.00 Juleaftensgudstjeneste. Ole Lundegaard prædiker. Ved gudstjenesten samler vi en gave til social mission. Julesøndag, 29. december kl. 10.30Sanggudstjeneste. Vi synger flere af julens og nytårets sange og salmer.