Indlæg af webtjener (Side 2)

Indlæg af webtjener (Side 2)

“Onsdag med Indhold” d. 3. april kl. 18.30: Hvad er kunstig intelligens?

Brugen af AI kan måske være med til at løse en række globale problemer, men vil også kunne blive til skade for både enkeltpersoner og demokrati. Thomas Ploug er uddannet filosof, phd., professor ved Aalborg Universitet, medlem af Etik Råd i perioden 2011–2016. Han vil hjælpe os med at se ind i den fagre nye teknologi og pege på en lang række forskellige etiske aspekter af teknologien. 

Sommertid …

Vi går over til sommertid natten til søndag d. 31. marts, så husk at stille urene en time FREM*, når du går i seng lørdag aften. *ligesom du måske henter havemøblerne frem fra skuret, når sommeren begynder

Påsken i Korskirken

Påskesøndag, d. 31. marts kl. 10.30: Påskegudstjeneste med nadver. Ole Lundegaard og Bodil Højbak Møller.  Palmesøndag, d. 24. marts kl. 10.30: Familiegudstjeneste. Bodil Højbak Møller – og dukken Nicolai! Skærtorsdag, d. 28. marts kl. 18.00: Skærtorsdagsmåltid. Der vil i år blive lavet mad, og vi skal ikke som tidligere år selv have mad med. Til gengæld er det nødvendigt med tilmelding. Dette kan ske på sedlen, der ligger i foyeren i kirken eller på Facebook senest d. 25. marts. 

“Onsdag med Indhold”: Mød en ildsjæl

Onsdag d. 20. marts kl. 18.30 kan du møde stifteren af Coffee Beanies, Aimée Kofoed, der brænder for at hjælpe ubemidlede kvinder i Rwanda og Burundi med at skaffe mad på bordet og ikke mindst håb for en bedre fremtid for dem og deres børn. Kom og hør om, hvad der driver en familiemor til at opsige sit job som gymnasielærer og investere alt i at bringe andre håb. Find det opdaterede program for forårets “Onsdag med indhold” her.

Mandag d. 11. marts kl. 19 – samtaleaften om vores syn på seksualitet og herunder vielse af to af samme køn

Vi fortsætter samtalen om hvordan vi som menighed vil forholde os i forhold til de mange spørgsmål om køn og seksualitet, der fylder vores tid, herunder spørgsmålet om vielse af to af samme køn. På mødet i januar kom Lasse Åbom med et oplysende oplæg, hvorefter der var mulighed for spørgsmål. På mødet i marts vil der være kort oplæg ved menighedens præster og god tid til samtale og drøftelse om menighedens fremtidige praksis. 

Gudstjeneste d. 25. februar kl. 10.30

Ole Lundegaard gør tjeneste ved gudstjenesten og prædiker over beretningen i Markusevangeliet kap. 9 om faren, der er i sin svage tro, kommer til Jesus og beder om sønnens helbredelse, mens han siger de ord, mange af os nok kan identificere os med: ”Jeg tror, hjælp min vantro”. 

Korskirkens Årbog 2023

Den trykte udgave af Korskirkens Årbog 2023 kan nu hentes i kirken mod betaling af 30 kr. via MobilePay nr. 58560. Årbogen er som sædvanlig også lagt ud på Korskirkens Intranet (Korskirkenet.dk).

Familie- og fastelavnsgudstjeneste d. 11. februar

Søndag d. 11. februar kl. 10.30 er der festlig fastelavnsgudstjeneste for hele familien, og alle er velkomne til at komme udklædt. Bodil Højbak Møller og Ole Lundegaard står for gudstjenesten. I løbet af gudstjenesten går børnene udenfor og slår katten af tønden.

Senior KAPOW d. 5. februar kl. 12.00

Kom og hør om, hvad der sker med de kristne indbyggere, som befinder sig i Israel, Gaza og Vestbredden. Teologen Uffe Gjerding, som i en lang årrække har arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp med særligt ansvar for de kristne minoriteter i Israel/Palæstina, vil give sin beretning om situationen før og efter den 7. oktober 2023 ved det næste møde i Senior KAPOW den 5. februar kl. 12.00 – 14.30. Som medlem af bestyrelsen for foreningen Betlehems Venner er han medforfatter på…

“Onsdag med Indhold”: Anne Linnets sange og salmer

Næste aften er onsdag d. 7. februar kl. 18.30 med emnet “Anne Linnets sange og salmer” ved Ole Lundegaard. Anne Linnets sange har været soundtracket for mange danskere siden 1980’erne. Vi vil synge hendes kendte sange som bl.a. Tusind Stykker, Forårsdag og Barndommens gade, men vi vil også lære nogle af hendes salmer at kende, som hun har udgivet i de senere år. Find programmet for forårets “Onsdag med indhold” her. Bemærk, at den planlagte Askeonsdags meditationsgudstjeneste d. 14. februar…

Forårets “Onsdag med indhold”

Første aften er d. 24. januar kl. 18.30, hvor emnet er “Keltisk kristendom – en glemt kristen tradition, der blev fundet igen” ved provst Finn Dyrhagen. Find programmet for forårets “Onsdag med indhold” her.

Café Gloria (for kvinder) d. 20. januar kl. 10.30 i Lyngby

Mød forfatter Lise Munk Thygesen, Tove Ditlevsens barnebarn, der vil fortælle som sin bog, ”Tove Ditlevsen var min mormor” og nyd en lækker brunch sammen med andre kvinder fra Lyngby og Herlev. Tid: Lørdag den 20. januar 2024 kl. 10.30Sted: Lyngby Baptistkirke, Odinsvej 1, 2800 Lyngby Læs indbydelsen her. Der er sidste tilmelding onsdag d. 10. januar 2024.