Indlæg af webtjener (Side 8)

Indlæg af webtjener (Side 8)

Påskegudstjeneste

Kristus er opstanden! Ja sandelig er han opstanden!Velkommen til at svare på det traditionsrige påskeråb, syng med på “Hil dig frelser og forsoner”.

Palmesøndag familiegudstjeneste

Velkommen til palmesøndag. Dukken Nicolai deltager, men Anette er blevet syg. Karoline er til gengæld med, så det er sjovt. Vi skal synge glade sange, høre om påsken og et eventyr om en konge, uden en kone. Velkommen til online gudstjeneste!

Online gudstjeneste søndag den 21. marts

I dag prædiker Bodil Højbak Møller om at turde tage en udfordring op, som Maria gjorde, da hun fik at vide, at hun skulle føde Jesus.Nyd musikken, syng med på dejlige meningsfulde salmer og vær en del af vores online fælleskab.

Online gudstjeneste den 14. marts 2021

I dagens gudstjeneste prædiker Ole Lundegaard om, hvordan kroppen kan hele efter sår. På samme måde er menighedens fællesskab et sted, hvor sårede mennesker skal kunne heles. Vi skal synge dejlige nye og kendte sange sammen, og give tid til eftertanke. Kom og vær med sammen med os i meningsfyldte 40 minutter!

Online nadvergudstjeneste med musik fra 80’erne

Velkommen til nadvergudstjeneste med bl.a. sang og musik af det hedengangne orkester ACTA, som spillede og sang i bl.a. Korskirken i 80’erne. Hvis børnene kigger med i begyndelsen af gudstjenesten på søndag, er det muligt at vinde en lille præmie, hvis man, i løbet af de første 7-8 minutter af optagelsen, kan finde det sted, hvor Ole Lundegaard gør noget, som politiet kunne komme efter ham for . Præmien er en pose lakridsvejskilte, som man får næste gang vi ses i kirken!…

Online gudstjeneste søndag den 21. februar

I dag skal vi synge både nyere og mere kendte salmer. Det er starten på fastetiden, som der er kommet mere fokus på i de sidste år, herunder også i protestantiske kirkesamfund.Bjarne Willer prædiker om Jesu fristelse, og hvad det betyder for os i dag.Vi glæder os til at være sammen med dig til denne søndagsgudstjeneste!

On-line gudstjenester de kommende tre søndage

Lige før jul indstillede kirkeministeriet til trossamfundene, at man aflyste gudstjenester frem til og med 3. januar og erstattede dem med digitale gudstjenester, eller – hvis man valgte at gennemføre gudstjenester – at det var på max. 30 min. og uden sang. Nu er disse restriktionerne forlænget til 17. januar. På grund af de høje smittetal i øjeblikket har menighedsrådet for at udvise forsigtighed besluttet, at vi de kommende tre søndage tilbyder on-line gudstjenester på samme måde som i foråret og juleaften, og ikke…

“Julemarked” i light udgave i år

ToFi-gruppen holder ikke julemarked i år. De arrangerer dog en light udgave, så der i det lille mødelokale og langs væggen udenfor bliver salgsboder med diverse varer, som er åbne søndage efter gudstjenester og torsdag aftener kl. 19-21 i perioden fra d. 22. november til d. 13. december.  Husk, at hvis du har bestilt dekorationer og adventskranse, så kan det bestilte hentes torsdag d. 26., lørdag d. 28. eller søndag d. 29. november.
Beskyt dig selv og andre

Skal man nu have mundbind på til gudstjenesten?

Kirkeministeriet vil først komme med evt. nye retningslinjer for kirker i begyndelsen af næste uge. I morgen, d. 25. okt., kan vi mødes vi til gudstjeneste, som vi plejer. Vi skal som altid huske at holde afstand, benytte håndsprit og vise hensyn. Ønsker du at bære mundbind, er du velkommen til det, men det er ikke et krav på nuværende tidspunkt. Vi har valgt, at der IKKE vil være kirkekaffe i morgen.

Onsdag med indhold: “Gudstjeneste med bøn om heling”

Onsdag d. 7. oktober kl. 19.00 gentager vi denne gudstjeneste med bøn om heling, som vi har haft en gang i hver sæson af Onsdag med indhold. Vi mødes til en forholdsvis kort, liturgisk anlagt gudstjeneste, hvor det også er muligt at få en bøn bedt for sig, en bøn om heling for det i vores liv, der trænger til heling. 

To dåbsgudstjenester i den kommende tid

Søndag d. 27. september skal vi have dåb, idet Katrine Brixen Bojesen har ønsket at bliver døbt. Det glæder vi os sammen med Katrine over! Ved samme gudstjeneste vil der også være barnevelsignelse af Katrine og Anders’ datter, Laura.  Den følgende søndag, d. 4. oktober, har vi den glæde igen at have dåb, idet Anne-Maria Twagirazezu har ønsket at blive døbt. Tillykke til Anne-Maria med den beslutning! Anne-Maria går i øjeblikket i Kristendomsklasse, og samme søndag vil der være afslutning for 2. års-eleverne i Kristendomsklassen. 
Tilgivelse

Kom til gudstjeneste på søndag d. 6/9-2020

Velkommen til gudstjenesten på søndag. Der er noget at se frem til.  Vi synger igen  Vi fejrer nadver Ole Jørgensen prædiker ud fra Salme 32 om tilgivelse Vokalgruppen medvirker Ved gudstjenesten vil vi indsamle en gave til Dansk Missionsråd. Kommer du ikke i kirke, men vil gerne støtte alligevel, kan dette ske på kirkens MobilePay-nr. 

Søndag d. 8. december

Kl. 14.00 er der julefest i kirken med juletræ, sang og hygge, og godter til børnene. Efter julefesten kl. 16.30 er der julehygge for unge i “44”. Det er LYT og K-klassen, der arrangerer, og alle unge er velkomne!

Eventyrkoret synger i Korskirken

Søndag den 15. december kl. 10.30 synger Eventyrkoret julen ind sammen med menigheden. Det bliver en glad formiddag med masser af sang og musik.

Stilhedens gave

Stilhedens gave Lad mig søge stilhedens gave, enkelhedens og ensomhedens, hvor alt, hvad jeg rører ved, bliver bøn: Hvor himlen er min bøn, Fuglene er min bøn, Vindene i træerne er min bøn, For Gud er alt i alle. Thomas Merton

Forbøn for dem, som mistede håbet

Gud, giv de håbløse håb! Gør alle, som håber på dig til håbets budbringere. Lad et menneskes øjne lyse imod dem, som mistede håbet. Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen. Amen. (Rom 12, 12)

BØN FOR KRISTNE SOM UNDERTRYKKES FOR DERES TRO

Vor fader, du som er i himlene Tak, at vi må komme til dig som vores far Helliget blive dit navn Må dit navn blive herliggjort gennem vore liv, vore lidelser og vores død – for Kristi skyld Komme dit rige Må denne verdensorden forsvinde og dit rige komme Ske din vilje som i himlen således også på jorden Må du bygge din kirke gennem lidelse. Hjælp os til trofast at bekende dit navn, og lad dem som forfølger os…