Indlæg af Webadmin (Side 6)

Indlæg af Webadmin (Side 6)

On-line gudstjenester de kommende tre søndage

Lige før jul indstillede kirkeministeriet til trossamfundene, at man aflyste gudstjenester frem til og med 3. januar og erstattede dem med digitale gudstjenester, eller – hvis man valgte at gennemføre gudstjenester – at det var på max. 30 min. og uden sang. Nu er disse restriktionerne forlænget til 17. januar. På grund af de høje smittetal i øjeblikket har menighedsrådet for at udvise forsigtighed besluttet, at vi de kommende tre søndage tilbyder on-line gudstjenester på samme måde som i foråret og juleaften, og ikke…

“Julemarked” i light udgave i år

ToFi-gruppen holder ikke julemarked i år. De arrangerer dog en light udgave, så der i det lille mødelokale og langs væggen udenfor bliver salgsboder med diverse varer, som er åbne søndage efter gudstjenester og torsdag aftener kl. 19-21 i perioden fra d. 22. november til d. 13. december.  Husk, at hvis du har bestilt dekorationer og adventskranse, så kan det bestilte hentes torsdag d. 26., lørdag d. 28. eller søndag d. 29. november.
Beskyt dig selv og andre

Skal man nu have mundbind på til gudstjenesten?

Kirkeministeriet vil først komme med evt. nye retningslinjer for kirker i begyndelsen af næste uge. I morgen, d. 25. okt., kan vi mødes vi til gudstjeneste, som vi plejer. Vi skal som altid huske at holde afstand, benytte håndsprit og vise hensyn. Ønsker du at bære mundbind, er du velkommen til det, men det er ikke et krav på nuværende tidspunkt. Vi har valgt, at der IKKE vil være kirkekaffe i morgen.

Onsdag med indhold: “Gudstjeneste med bøn om heling”

Onsdag d. 7. oktober kl. 19.00 gentager vi denne gudstjeneste med bøn om heling, som vi har haft en gang i hver sæson af Onsdag med indhold. Vi mødes til en forholdsvis kort, liturgisk anlagt gudstjeneste, hvor det også er muligt at få en bøn bedt for sig, en bøn om heling for det i vores liv, der trænger til heling. 

To dåbsgudstjenester i den kommende tid

Søndag d. 27. september skal vi have dåb, idet Katrine Brixen Bojesen har ønsket at bliver døbt. Det glæder vi os sammen med Katrine over! Ved samme gudstjeneste vil der også være barnevelsignelse af Katrine og Anders’ datter, Laura.  Den følgende søndag, d. 4. oktober, har vi den glæde igen at have dåb, idet Anne-Maria Twagirazezu har ønsket at blive døbt. Tillykke til Anne-Maria med den beslutning! Anne-Maria går i øjeblikket i Kristendomsklasse, og samme søndag vil der være afslutning for 2. års-eleverne i Kristendomsklassen. 
Tilgivelse

Kom til gudstjeneste på søndag d. 6/9-2020

Velkommen til gudstjenesten på søndag. Der er noget at se frem til.  Vi synger igen  Vi fejrer nadver Ole Jørgensen prædiker ud fra Salme 32 om tilgivelse Vokalgruppen medvirker Ved gudstjenesten vil vi indsamle en gave til Dansk Missionsråd. Kommer du ikke i kirke, men vil gerne støtte alligevel, kan dette ske på kirkens MobilePay-nr. 

Søndag d. 8. december

Kl. 14.00 er der julefest i kirken med juletræ, sang og hygge, og godter til børnene. Efter julefesten kl. 16.30 er der julehygge for unge i “44”. Det er LYT og K-klassen, der arrangerer, og alle unge er velkomne!

Eventyrkoret synger i Korskirken

Søndag den 15. december kl. 10.30 synger Eventyrkoret julen ind sammen med menigheden. Det bliver en glad formiddag med masser af sang og musik.

Fællesspisning

Hver onsdag har vi fællesspisning i caféen fra kl. 17.30. Tilmelding skal ske på opslag i kirken eller på opslaget på facebook senest kl. 22 søndagen inden.

Stilhedens gave

Stilhedens gave Lad mig søge stilhedens gave, enkelhedens og ensomhedens, hvor alt, hvad jeg rører ved, bliver bøn: Hvor himlen er min bøn, Fuglene er min bøn, Vindene i træerne er min bøn, For Gud er alt i alle. Thomas Merton

Forbøn for dem, som mistede håbet

Gud, giv de håbløse håb! Gør alle, som håber på dig til håbets budbringere. Lad et menneskes øjne lyse imod dem, som mistede håbet. Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen. Amen. (Rom 12, 12)

BØN FOR KRISTNE SOM UNDERTRYKKES FOR DERES TRO

Vor fader, du som er i himlene Tak, at vi må komme til dig som vores far Helliget blive dit navn Må dit navn blive herliggjort gennem vore liv, vore lidelser og vores død – for Kristi skyld Komme dit rige Må denne verdensorden forsvinde og dit rige komme Ske din vilje som i himlen således også på jorden Må du bygge din kirke gennem lidelse. Hjælp os til trofast at bekende dit navn, og lad dem som forfølger os…