Fællesskaber (Side 2)

Fællesskaber (Side 2)

Onsdag med Indhold: Forstå dig selv og andre med Enneagrammet

I efteråret 2019 tilbød vi i Korskirken en kursusrække om personlig udvikling med enneagrammet som omdrejningspunkt. Dette satte gang i mange spændende diskussioner om, hvem jeg er, hvordan jeg kan forstå og acceptere min næste, og hvad min rolle kan være i det kristne fællesskab, vi indgår i som menighed. Den 10. og 24. maj 2023 har vi over 2 aftener et gensyn med filosofien bag Enneagrammet og sætter blandt andet fokus på de fortællinger, vi fortæller om os selv,…

Senior KAPOWs udflugt d. 8. maj til Arbejdermuseet

Læg mærke til årets Senior KAPOW-udflugt – tilmeldingsfristen er forlænget til d. 30. april! Mandag d. 8. maj kl. 11.30 mødes vi på Arbejdermuseet i Rømersgade (tæt på Nørreport Station) i museets ”Cafe- og Øl-halle”, og får serveret lækkert smørrebrød. Efter frokosten bliver vi vist rundt på en af museets faste udstillinger. Entrébilletten er inkluderet i deltagergebyret, som vi har fastsat til 250 kr. pr. person. Tilmelding skal ske senest lørdag d. 22. april ved betaling af 250 kr. til Senior KAPOWs…

Café Gloria d. 13. maj

Alle kvinder inviteres til en lørdag formiddag med dejlig brunch og et interessant oplæg om Bydelsmødrene i Ballerup lørdag d. 13. maj kl. 10.30 – ca. 14 i Korskirken. Foreningen Bydelsmødrene i Ballerup er en gruppe kvinder med minoritetsbaggrund, som gennem frivilligt arbejde støtter andre kvinder og familier til et godt liv i Ballerup og i Danmark. Læs mere og se tilmelding og pris i folderen, som også findes i kirkens foyer.

Senior KAPOW mandag d. 3. april: “Ikke mange rige?”

Mandag d. 3. april indbyder vi alle seniorer (60+) til Senior KAPOW kl. 12.00. Denne gang får vi bl.a. besøg af Bent Hylleberg med oplægget: ’Ikke mange rige?’ – om de første danske (københavnske) baptisters sociale vilkår. Grunden til dette fokus er bl.a., at vi til vores majmøde, som normalt har været en busudflugt, i år i stedet vil besøge Arbejdermuseet i Rømersgade tæt ved Nørreport, hvor vi både vil få foredrag, rundvisning og frokost (mere om dette senere). Der…

Senior KAPOW d. 6. marts med temaet “Ondt i livet”

På mødet d. 6. marts kl. 12.00 vil psykoterapeut Gertie Amby dele sine erfaringer med os: “De fleste mennesker kommer ind imellem her i livet ud for ting, som er svære – det er i hvert fald vanskeligt helt at undgå, idet vi jo ikke lever i en perfekt verden overhovedet. Efter ønske vil jeg tage udgangspunkt i min egen vej ind i det psykoterapeutiske arbejde. Og når jeg taler om det at have ‘ondt i livet’ vil jeg tage…

SeniorKAPOW d. 6. februar: “Et liv før døden”

Senior-KAPOWs næste møde holdes mandag d. 6. februar 2023 kl. 12.00 til 14.00 med “blød bagkant” til kl. 14.30. “ET LIV FØR DØDEN” Jule- og Nytårsdagene er overstået og 2022 er fortid. Derfor har mange sikkert gjort sig tanker om, hvad det nye år skal fyldes med. På vores februarmøde får vi mulighed for sammen at gøre nogle overvejelser – også om der er noget vi skal nå inden næste jul og nytår. Hospice- og Diakonipræst Charlotte Clante vil dele…

Senior KAPOW

Mandag d. 5. december kl. 12.00 – 14.00 er der igen Senior KAPOW. Prisen er 50 kr. og inkluderet i den er der frokost, kaffe og te. Skriv dig på listen i kirken eller på opslaget på kirkens facebookside og skriv hvor mange stykker smørrebrød du kan spise.

Banko for Batwa

Fredag d. 11. november kl. 19.30 holder vi Banko for Batwa, et støtteprojekt for vores spændende og succesrige hjælpeprojekt i to batwa-landsbyer i nærheden af Musema i Burundi. I snart tre år har vi hjulpet den fattige batwa-befolkning (de fattigste i verdens fattigste land) til bedre sundhed, skolegang for børnene, hjælp til landbrug og dyrehold, køkkenhaver og huse at bo i. Kom og vær med til en sjov aften, der tjener et godt formål. Vi modtager meget gerne donerede præmier.…

“Onsdag med indhold”: Grøn kirke

Onsdag d. 18. maj kl. 18.30 har vi forårets sidste “onsdag med indhold”: Grøn kirke – kan man tale om grøn teologi og hører det hjemme i kirken? I kirken er vi sammen om evangeliet. Er der i denne formulering plads til snak om klimaforandringer og miljøkrise? Kan og skal kirkens prædiken, salmer og liturgi give sprog til en dybere forståelse af klimaforandringer og miljøkriser? Eller bevæger vi os så ind på en politisk arena med risiko for at blive…

Quiz Night

Musemaudvalget afholder d. 22. april kl. 19.30 en Quiz Night i Korskirken. Aldersgruppe er fpr de ca. 25-50 årige. Formålet er dels at lave et overskud, som skal gå til Musemaprojektet, og dels at oplyse om projektet – og at hygge os i kirken. Seneste tilmeldingsfrist er d. 18. april. Se indbydelsen her.

Agapemåltid, skærtorsdag kl. 18.00

Sædvanen tro indbyder vi igen til agapemåltid skærtorsdag. Under måltidet mediterer vi over Jesus’ sidste måltid med sine disciple aftenen forud for hans arrestation og korsfæstelse. Vi gør det som så ofte før – vi medbringer alle en ret mad (svarende til det antal man repræsenterer) til en fælles buffet.

“Onsdag med indhold”: Vi synger gamle og nye sange fra Højskolesangbogen

I 2021 udkom den seneste udgave af Højskolesangbogen. De fleste af de gode gamle sange er med endnu, men der er også kommet en lang række nye spændende sange med. Efter fællesspisningen på onsdag d. 6. april, skal vi synge fra Højskolesangbogen, og du kan være med til at bestemme, hvilke sange, vi skal synge. Vi har fået et sæt af de nye sangbøger, som vi tager i brug denne aften.

To dåbsgudstjenester i den kommende tid

Søndag d. 27. september skal vi have dåb, idet Katrine Brixen Bojesen har ønsket at bliver døbt. Det glæder vi os sammen med Katrine over! Ved samme gudstjeneste vil der også være barnevelsignelse af Katrine og Anders’ datter, Laura.  Den følgende søndag, d. 4. oktober, har vi den glæde igen at have dåb, idet Anne-Maria Twagirazezu har ønsket at blive døbt. Tillykke til Anne-Maria med den beslutning! Anne-Maria går i øjeblikket i Kristendomsklasse, og samme søndag vil der være afslutning for 2. års-eleverne i Kristendomsklassen. 

Onsdag med indhold – “Fokus på parforholdet”

Den 23. september kl. 19.00 får vi besøg af psykolog og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, der opfordrer os til at passe på parforholdet. Mange af os er optaget af at passe på mange andre ting, men sommetider får vi ikke givet vores parforhold den rette opmærksomhed. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke risikerer vi at blive fremmede for hinanden, hvilket både går ud over os selv og…
picnic

Gudstjeneste med efterfølgende picnic

Søndag d. 21. juni holder vi gudstjeneste kl. 10.30, hvor Ole Lundegaard prædiker. Det er ikke længere nødvendigt at tilmelde sig. Efter gudstjenesten inviterer vi til hygge – hvis vejret tillader det – i kirkens have, hvor vi vil spise vores medbragte madpakker. Der vil også være lidt underholdning. Medbring gerne en klapstol eller et tæppe at sidde på.

Gudstjeneste d. 14. juni med Vokalgruppen

Nu UDEN tilmelding, da retningslinjerne fra myndighederne er ændret! Læs nedenstående grundigt, inden du kommer i kirke på søndag: Når du kommer til kirken vil du blive mødt af en fra kirkens velkomstgruppe, der vil lukke dig ind i kirken således, at du ikke kommer for tæt på andre. Du vil også blive bedt om at afspritte dine hænder og du vil blive orienteret om, hvordan du finder på plads. Der vil være røde sedler på de stole, der ikke benyttes.…

Aflysning af fællesspisning og foredrag i aften

Menighedsrådet har besluttet at aflyse fællesspisning og foredrag i aften onsdag d. 11. marts.  Foredraget med Mattias Stølen Due vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Fremadrettet beder vi alle holde sig orienteret via hjemmesiden og nyhedsbreve om fremtidige arrangementer, herunder gudstjeneste og menighedsmøde på søndag.

“Onsdag med indhold”: Det accelererende samfund

De fleste af os lever med en opfattelse af, at alting altid skal gå hurtigere og hurtigere. Alt skal vokse, blandt andet samfundsøkonomien. Vokser den ikke, bryder den sammen. Hvad gør det ved os, når tempoet hele tiden sættes op? Med udgangspunkt i den tyske sociolog, Hartmut Rosas teori om det accelererende samfund fortæller Ole Lundegaard om fænomenet onsdag d. 19. februar kl. 18.30. Programmet for “Onsdag med indhold” ligger nu klar – se det her.
  • 1
  • 2