Prædikener on Åndelig vækst
At tro er ikke at være sikker, men at læne sig ind i troen – som er: Jesus Kristus
Prædiken over Markusevangeliet kap. 9 vers 14-29 om den desperate far med den dæmonbesatte dreng.Hvad vil det sige at tro? En far var desperat. Hans søn var plaget af symptomer, vi i dag tolker som epilepsi, men som dengang blev forstået som dæmonbesættelse. Det er egentlig ikke så vigtigt. Det vigtige er, at Jesus helbreder drengen, og at han kommer en far – der knapt kunne mønstre nogen tro – i møde. I forhold til Gud går det ikke så…
Ydmyghed betyder ikke, at man skal tænke mindre OM sig selv, men man skal tænke mindre PÅ sig selv
Jesus har påtaget sig det mest beskidte tjenerjob ved at vaske disciplenes fødder. Kort efter begynder disciplene at diskutere hvem af dem, som er den største og vigtigste. Har de overhovedet fattet noget?En prædiken om at tjene og sætte andre i fokus, uden at nedgøre sig selv.Lukas kapitel 22
Kun sandheden sætter fri!
En samaritansk kvinde med en blakket historie møder Jesus. Kvinden opdager, at Jesus ved alt om hende, men i stedet for at blive flov, bliver hun fri – for sandheden sætter fri! Sommetider bedrager vi os selv og skjuler os bag løgne, og sandheden kan til at begynde med være ubekvem. Men kun sandheden sætter fri!
Midt i en enten-eller-tid
Med udgangspunkt i Bob Dylans “You Got To Serve Somebody” hører vi om en enten-eller-tid med krig i Ukraine og fastetiden, som optakt til påsken. Der er ikke megen plads til “på den ene side, og på den anden side”
Faste er, hvad du vælger til, -ikke hvad du vælger fra
Bodil Møller Højbak prædiker ved en familie-gudstjeneste om faste. Hvad er det? Drejer faste sig om en masse, som man skal lade være med? Nej, det drejer sig om at koncentrere sig om noget vigtigt, f.eks. at vise barmhjertighed. At gøre noget for andre, som har brug for det. Men for at få plads til at vise barmhjertighed, kan det være nødvendigt, ikke at være så optaget af en masse andet. Det er kernen i fasten.
Det kristne fællesskab
Om at være kristent fællesskab. Indledes med en lignelsen af den irske filosof og teolog Peter Robin. Den spidder vores forudfattede opfattelser af kristen levevis på en intelligent og humoristisk måde. At tro er ikke medlemsskab af en forening. At tro er at følge Jesus, som hans dicipel. At lytte, lære og gøre, som han gjorde, og dermed komme nærmere Gud. Et kristent fællesskab udtrykkes tydeligst ved en flok mennesker, som sidder ved et bord og deler det de har.